Fotografen – hvem er jeg
Min base er Nordsjælland, primært i området omkring Helsingør, men jeg tager også gerne til andre steder efter behov.
Jeg fotograferer i naturligt miljø, evt. med mobilt studie og naturligt lys.
Billederne bliver redigeret nænsomt og med respekt for dine behov og ønsker. De færdige billeder kan bruges til profilbilleder i dine jobansøgninger.
Se nogle af mine billeder: på Flickr, www.fotoliv.dk, www.tommihallum.dk
Jeg fotograferer dig som udgangspunkt kun uden for almindelig arbejdstid – dvs. typisk i weekends eller efter almindelig arbejdstid, ofte fra f.eks. kl. 19:00.
Men igen kontakt mig så kan vi sikkert finde et tidspunkt som passer begge parter 🙂
Hvad sker der på en fotosession?
Det er vigtigt at du som model og fotograf snakker sammen både før, under og efter en fotosession. Inden en fotosession har vi ofte haft en god dialog over mail eller telefonen, eller måske har vi aftalt et møde for at tale om dine ønsker og muligheder.
På dagen vil jeg typisk starte med at fortælle om hvordan jeg arbejder, om opgaven og om løst og fast så vi lærer hinanden lidt at kende. Herefter vil vi tage et par prøve skud inden vi går i gang.
Efter fotosessionen vil vi i fællesskab se lidt på de foreløbige billeder, og vi underskriver kontrakten og aftaler det videre forløb.
En typisk fotosession til et CV eller en ansøgning tager fra 30-60 minutter – modelfoto og andre billeder tager typisk lidt længere tid.
Hvordan kan jeg være tryg ved fotografen?
Tag en ven, kæreste, mor eller far med. For det første, så er det afgørende at du som model føler dig sikker og rolig i fotografens selskab. Min holdning er altid, at din og min sikkerhed og tryghed er afgørende for en god oplevelse.
Jeg tager også gerne billeder til CV hvis I f.eks. er flere som gerne vil have taget billeder samme dag – måske kender i hinanden fra jobcenterkurser eller andet..
Hvorfor foto for fyrede?
Jeg gør det af flere årsager:
1. Kender flere i mit netværk som er eller har været fyret
2. Vi skal have gang i gode billeder i ansøgningerne – så er det da ikke det som er evt. årsag til et afslag
3. Jeg vil gerne have endnu mere træning i portrætfoto og udvide min portfolio..
Hvor mange billeder får jeg?
Typisk får du et billede i sort-hvid og et i farver. Billederne er gratis..
Hvis du har brug for flere billeder må vi tale om det.
Hvordan laver vi en aftale?
Jeg laver altid en skriftlig individuel aftale med dig, så vi er enige om hvad og hvordan billederne må bruges bagefter. Det er både din og min sikkerhed for at vi er enige.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Tommi Hallum